Jeg har længe interesseret mig for sundhed (derfor denne blog!) og især sunde fødevarer. For et stykke tid siden faldt jeg over udtrykket “funktionelle fødevarer”, som straks fangede min opmærksomhed.
Funktionelle fødevarer indeholder høje niveauer af biologisk aktive komponenter, der giver sundhedsmæssige fordele ud over den grundlæggende ernæring. Eksempler på funktionelle fødevarer kan være:
- havre og byg, der indeholder beta-glucaner, og kan forbedre blodsukkerkontrollen og reducere blodkolesterolet.
- kogte tomater, som indeholder fytokemisk lycopen, og kan reducere risikoen for prostata- og livmoderhalskræft.
- yoghurt og andre kultiverede mælkeprodukter, der indeholder mælkesyrebakterier, og kan forbedre tarmsystemets funktion. Faktisk er de potentielle fordele ved yoghurt og andre fødevarer, der indeholder levende organismer, så mange, at de danner en særlig undergruppe af funktionelle fødevarer: probiotiske fødevarer.
Mælkesyrebakteriernes probiotiske effekt
Længe før udtrykket “probiotisk” fandtes, foreslog Elie Metchnikoff – en berømt Nobelprismodtager – i 1908, at årsagen til, at Balkanbønderne levede lange liv, var at de drak mælk, der var gæret med Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus thermophilus. Han fremsatte en teori om, at disse bakterier ville undertrykke de såkaldte “putrefaktive fermenteringer”, hvilket medfører en bedre sundhed og favoriserer en lang levetid. Hans ideer skabte stor interesse for den rolle, som mikrofloraen i tarmene spiller for vores sundhed, hvilket i dag er et emne, der får mere opmærksomhed end nogensinde.
I dag undersøger man de mange potentielle sundhedsmæssige fordele ved probiotiske bakterier, fordi man mener, at de både kan forbedre den mikrobielle balance i tarmen og styrke immunsystemet.
Probiotika defineres som “levende mikroorganismer, der, når de administreres i tilstrækkelige mængder, giver en sundhedsfordel hos værten”1,2. En af de mest betydningsfulde grupper af probiotiske organismer er mælkesyrebakterierne.
Hvad er mælkesyrebakterier egentlig?
Mælkesyrebakterier producerer mælkesyre som deres hovedprodukt. De er findes i naturen – i jord, grøntsager, kød, mælk og menneskekroppen. Mange anvendes i fermenterede mejeriprodukter. Streptococcus thermophilus (S. thermophilus) og Lactobacillus bulgaricus (L. bulgaricus) er de to bakterier, der skal bruges, når man fremstille ryoghurt. Mange yoghurter indeholder også Lactobacillus acidophilus (L. acidophilus) og Bifidobacterium bifidus (B. bifidus). Lactobacillus casei (L. casei) findes ofte i oste. Alle disse bakteriearter anses for at være probiotiske.
Disse arter kan yderligere klassificeres i underarter, varianter og stammer. Vanskeligheden ved at identificere og klassificere stammer har kompliceret forskningen på området, da fordele kun kan vedrøre bestemte stammer.
Hvad gør en bakterie probiotisk?
For at bakterier skal have probiotisk effekt, skal de være i stand til at overleve både mavesyrerne (med en pH helt ned til 1,5) og galdesyrerne (med en pH helt ned til 2). Dette gør sig gældende for de fleste mælkesyrebakterier.
For det andet skal bakterierne nå tarmene i tilstrækkelige mængder for at have en effekt. Det krævede mængde afhænger af belastningen og den sundhedsmæssige fordel, der undersøges. Det minimale effektive niveau for individuelle bakterier og specifikke sundhedsmæssige fordele, er vigtige emner, der aktivt forskes i dag.
Bakterierne må i nogle tilfælde skulle være i stand til at klæbe til tarmvæggen (såkaldt “implantation”) og kunne kolonisere disse, for at en virkning opnås. Sherwood Gorbach – en af opdagerne af Lactobacillus GG – har udtalt følgende: “Vores forskning i de foregående 20 år havde klart fastslået, at implantation i tarmen var det kritiske træk, som en stamme skal have for at påvirke tarmmiljøet …”3. Andre hævder dog, at kontinuerlig transit (som når man f.eks. vedvarende spiser probiotiske fødevarer) er et alternativ til organismernes implantation og kolonisering.
De specifikke egenskaber
Der er forsket meget i mælkesyrebakteriernes specfikke probiotiske egenskaber, men der er fortsat mange mekanismer og sammenhænge, som er ukendte. At bevise at en specifik mælkesyrebakterie har en bestemt egenskab i forhold til menneskets sundhed, er en meget vanskelig opgave, idet menneskets helbred kan påvirkes af mange forskellige faktorer og omstændigheder.
I dag undersøger man mælkesyrebakteriernes probiotiske virkning i forhold til følgende aspekter af helbredet:
- Fordøjelse af laktose
- Diarré
- Virkning på immunforsvaret
- Kolesteroltallet
- Forstoppelse
- Tyktarmskræft
- Urinvejsinfektioner
- Mavesår
Det er vigtigt at understrege, at man endnu ikke ved, om mælkesyrebakterier kan bruges til at forebygge eller behandle disse sygdomme, men at man aktivt forsker i, om de kan have en virkning på dem4.
Hvilke mælkesyrebakterier bør man vælge?
I min søgen på nettet om hvilke kosttilskud med mælkesyrebakterier man bør vælge, faldt jeg over to gode guides på dansk5,6 og enkelte på engelsk også. Men det overordnede budskab i forhold til valg af kosttilskud er, at man bør prøve sig frem over en længere periode og mærke efter om det enkelte kosttilskud har en effekt eller ej. Hvor lang tid man skal vente før man skifter til et nyt tilskud, har jeg desværre ikke kunne finde svar på, men jeg personligt tror jeg, at jeg holder mig til en måneds tid eller lignende.