Hjælp! Min datter har kolik!

Ok, indrømmet overskriften snyder lidt…

Jeg har er endnu ikke mor, men forleden fik jeg følgende besked fra en veninde: “Hjælp! Min datter har kolik!”.

Jeg ringede straks til hende for at høre mere og måtte konstatere, at den nok var god nok. Hendes 3 måneder gamle datter har kolik! Da vi har kendt hinanden i mange år og jeg også allerede har set hendes datter flere gange, aftalte vi at jeg kan komme og aflaste hende en gang imellem, så hun kan få lidt søvn og ro.

Umiddelbart efter den foruroligende nyhed, blev jeg lidt nysgerrig og begyndte at læse lidt rundt omkring på nettet om, hvad kolik er og hvad man kan gøre ved det.

Som med så mange sundhedsproblemer, støder man på meget forskellig information. Jeg faldt sågar over en dansk hjemmeside, der udelukkende handler om kolik: kolik.dk. Derudover var der også to gode artikler på følgende sider:

Kolik hos spædbørn

Der fandt jeg en del gode informationer om kolik samt de produkter man kan anvende mod det.

Derudover faldt jeg også en del amerikanske/engelske sider om emnet, som var interessante. F.eks. disse to: nhs.uk og hopkinsmedicine.org.

 

Men hvad er kolik egentlig?

Jeg fandt følgende beskrivelse på en amerikansk side, som jeg synes er meget beskrivende og som jeg har tilladt mig at oversætte frit:

Virkeligheden er, at alle babyer græder. Det er den bedste (og eneste) måde for dem at kommunikere deres behov på i denne følsomme alder. Og som forældre er vi biologisk programmeret til at reagere, så disse behov bliver opfyldt.

Men hos babyer med kolik begynder gråden pludselig uden nogen åbenbar grund … og har ingen tilsyneladende helbredelse.

Kolik er ikke en sygdom eller diagnose, men en kombination af forvirrende adfærd. Det er i virkeligheden bare en samlebetegnelse for overdreven gråd hos ellers sunde babyer – problemet er, at der ikke er nogen løsning på det udover tiden, der går. Og det er almindeligt og forekommer hos omkring 1 ud af 5 spædbørn.

Disse kræsne perioder kan vare i timevis ad gangen, nogle gange langt ud på natten. Værst af alt, prøv som du kan – og prøver du vil – det er ekstremt svært at berolige en kolik baby, hvilket kun forstærker din egen frustration, bekymring og udmattelse.

Dertil kommer følgende lidt mere konkrete definition:

Læger plejer at diagnosticere spædbarnskolik baseret på “tre-reglen”. Din baby har kolik, hvis den græder:

  • i alt mindst tre timer om dagen
  • mindst tre dage om ugen
  • vedvarende i mindst tre uger i træk

 

Sådan dulmes kolik hos babyer

Ud over frustration og udmattelse kan du have en følelse af utilstrækkelighed og skyld, når du forgæves forsøger at trøste din baby og dulme dens kolik. Så selvom det er lettere sagt end gjort at forholde sig rolig, kan disse strategier hjælpe med at lette byrden og frustrationerne, indtil kolikken går over.

Hvis du har mistanke om overstimulering:

  • Vær responsiv. Gråd er en babys eneste måde at kommunikere sine behov på. Men det er også dens eneste måde at få kontrol i et stort og forvirrende nyt miljø: Den græder, du kommer løbende til dens side – hvilket kan virke som meget kraftfulde ting, når du ellers føler dig fuldstændig magtesløs. Faktisk viser undersøgelser, at hurtigt reaktion på din babys gråd vil reducere dens gråd i det lange løb.
  • Begræns overstimulering. Begræns antallet af besøgende og undgå at udsætte din baby for nye oplevelser i stimulerende miljøer, især sidst på eftermiddagen og tidlig aften. Se, hvordan din baby reagerer på bestemte stimuli – og undgå enhver, der synes at overstimulere babyen.
  • Skab ro. Prøv at gøre dit barns miljø roligt og fredeligt – det kan hjælpe den til at slappe af. Dæmp lysene, tal eller syng i beroligende toner (eller tal slet ikke) og hold anden støj og forstyrrelser på et minimum.

Hvis du har mistanke om mave-tarmproblemer:

  • Læg et let tryk på babys mave. Nogle kolikbørn finder lindring, når der lægges et let tryk på maven – og kraften ved berøring alene kan være meget beroligende for både forældre og barn. Så læg dit spædbarn med forsiden nedad på dit skød eller oprejst med maven mod din skulder, eller prøv “kolikbæring”, hvor din lille ligger med forsiden nedad med maven hvilende på din arm. Gnid eller klap derefter forsigtigt dens ryg, mens du holder den.
  • Prøv at bøvse med baby. Hvis din babys utrøstelige kræsenhed skyldes tarmgas, vil bøvsen nogle gange hjælpe med at lindre smerten. Sørg for, at du bøvser regelmæssigt med din baby.
  • Dråber mod tarmgas. Undersøgelser har vist, at reduktion af tarmgas kan reducere ubehaget (og gråden). Du kan evt. høre din børnelæge, om det er værd at prøve specielle dråber lavet med simethicon. De virker ved at bryde gasbobler op og kan lindre din babys symptomer. Selvom forskning endnu ikke har vist, at denne behandling definitivt hjælper med kolik, kan det være, at jeres læge synes, det er værd at prøve.
  • Overvej probiotika. Probiotiske dråber kan potentielt bremse gråden hos nogle spædbørn med kolik, sandsynligvis fordi de letter maveproblemer (probiotiske bakterier vokser naturligt i fordøjelseskanalen og hjælper med at fremme tarmens sundhed). Forskningen på dette område er også meget begrænset, men tjek med din børnelæge for at høre, om du bør give det en chance. Læs evt. mere om probiotika her.

Det var nogle af det bedste råd jeg kunne finde på nettet til mødre med kolikbørn!