Mine erfaringer med kokosolie til huden og håret

Jeg har længe luret på, at købe mig en bøtte kokosolie for at se effekten på min hud og mit hår. En af mine bedste veninder har fortalt mig om de mange vidunderlige resultater hun har oplevet med olien, så forleden tænkte jeg, at det var tide at give olien en chance.

Jeg har læst en del omkring på nettet – både på dansk og engelsk – for at blive klog på, hvordan olien virker og hvordan man bruger den. Man bliver jo altid en smule skeptisk, når man hører en masse “mirakel-historier” om helseprodukter som f.eks. olier. Og læser man på nettet, er der fyldt med lovende historier om kokosolie!

Den bedste artikel jeg har kunne finde på dansk var denne artikel om kokosolie, som dog tager noget tid at komme igennem 🙂

På engelsk skal man godt nok pløje igennem alverdens mirakelvås, men der findes alligevel en del interessante artikler, hvis man leder længe nok. De mest interessante og seriøse artikler jeg endte med at finde var wikipedias artikel, Harvards artikel og WebMDs artikel. Der var også Dr. Mercola artikel, men mit billede af ham har altid været, at han er en lidt “edgy” læge, der kun er ude på at tjene penge (ligesom f.eks. Dr. Axe) og i en vis grad misbruger sin titel for pengenes skyld.

 

Mine resultater

Anyways, det mest interessante er ikke læsningen, men de resultater man oplever på egen krop; og her har jeg måtte sande, at jeg er blevet overrasket!

 

Huden

Min hud er blevet betydeligt blødere og mere livlig, siden jeg er begyndt at smøre den med kokosolie. Det tog et par dage før jeg for alvor kunne se forskellen, men allerede efter en uge var der ingen tvivl om, at det var kokosolien, der havde gjort underværker!

Jeg bruger især olien i ansigtet, men ind imellem også på andre dele af kroppen, som f.eks. mine ben, der har det med at udtørre. I starten var jeg bange for at olien ville fedte min hud helt vildt, men det synes jeg ikke har været et problem. Herudover dufter olien skønt, hvilket jo altid er rart 🙂

 

Håret

Jeg har også brugt olien i håret, hvilket også har givet meget positive resultater. I håret kan man meget hurtigt se og mærke forskel. Mit hår er blevet mere fyldigt og meget mere glansfuldt. Olien kan dog godt fedte i håret, hvis man bruger for meget. Fremgangsmåden jeg har brugt, har blot været 1) at vaske håret med varmt vand, 2) smøre kokosolien ind i håret og lade den sidde i ca. 20 minutter og 3) vaske olien med almindelig shampoo. Det er nemt og giver hurtige resultater!

 

Ville jeg anbefale kokosolie til andre?

Ja, bestemt! Især hvis du har lidt kedeligt, halvtørt hår – som mig 🙁

Hvad angår huden, tror jeg de fleste kan få gavn af olien, men især hvis man har tør hud.

Den kokosolie jeg brugte var Pukka kokosolie, som jeg købte hos Helsebixen. De har et stort udvalg af olier, hvilket også inkluderer adskillige kokosolier.

Afslutningsvist vil jeg dog lige advare mod én ting; overdriv ikke mængden af olie, der bruges – hverken på huden eller i håret. Selvom jeg før nævnte, at kokosolien som jeg anvendte ikke fedtede, så kan man sagtens mærke den fedtende effekt, når man blot bruger en smule mere end nødvendigt.