Forfatter: Maria

Ok, indrømmet overskriften snyder lidt…

Jeg har er endnu ikke mor, men forleden fik jeg følgende besked fra en veninde: “Hjælp! Min datter har kolik!”.

Jeg ringede straks til hende for at høre mere og måtte konstatere, at den nok var god nok. Hendes 3 måneder gamle datter har kolik! Da vi har kendt hinanden i mange år og jeg også allerede har set hendes datter flere gange, aftalte vi at jeg kan komme og aflaste hende en gang imellem, så hun kan få lidt søvn og ro.

Umiddelbart efter den foruroligende nyhed, blev jeg lidt nysgerrig og begyndte at læse lidt rundt omkring på nettet om, hvad kolik er og hvad man kan gøre ved det.

Som med så mange sundhedsproblemer, støder man på meget forskellig information. Jeg faldt sågar over en dansk hjemmeside, der udelukkende handler om kolik: kolik.dk. Derudover var der også to gode artikler på følgende sider:

• https://www.netpatient.dk/kolik-mavesmerter-hos-spaedboern

Kolik hos spædbørn

Der fandt jeg en del gode informationer om kolik samt de produkter man kan anvende mod det.

Derudover faldt jeg også en del amerikanske/engelske sider om emnet, som var interessante. F.eks. disse to: nhs.uk og hopkinsmedicine.org.

 

Men hvad er kolik egentlig?

Jeg fandt følgende beskrivelse på en amerikansk side, som jeg synes er meget beskrivende og som jeg har tilladt mig at oversætte frit:

“Virkeligheden er, at alle babyer græder. Det er den bedste (og eneste) måde for dem at kommunikere deres behov på i denne følsomme alder. Og som forældre er vi biologisk programmeret til at reagere, så disse behov bliver opfyldt.

Men hos babyer med kolik begynder gråden pludselig uden nogen åbenbar grund … og har ingen tilsyneladende helbredelse.

Kolik er ikke en sygdom eller diagnose, men en kombination af forvirrende adfærd. Det er i virkeligheden bare en samlebetegnelse for overdreven gråd hos ellers sunde babyer – problemet er, at der ikke er nogen løsning på det udover tiden, der går. Og det er almindeligt og forekommer hos omkring 1 ud af 5 spædbørn.

Disse kræsne perioder kan vare i timevis ad gangen, nogle gange langt ud på natten. Værst af alt, prøv som du kan – og prøver du vil – det er ekstremt svært at berolige en kolik baby, hvilket kun forstærker din egen frustration, bekymring og udmattelse.“

Dertil kommer følgende lidt mere konkrete definition:

“Læger plejer at diagnosticere spædbarnskolik baseret på “tre-reglen”. Din baby har kolik, hvis den græder:

• i alt mindst tre timer om dagen
• mindst tre dage om ugen
• vedvarende i mindst tre uger i træk“

 

Sådan dulmes kolik hos babyer

Ud over frustration og udmattelse kan du have en følelse af utilstrækkelighed og skyld, når du forgæves forsøger at trøste din baby og dulme dens kolik. Så selvom det er lettere sagt end gjort at forholde sig rolig, kan disse strategier hjælpe med at lette byrden og frustrationerne, indtil kolikken går over.

Hvis du har mistanke om overstimulering:

• Vær responsiv. Gråd er en babys eneste måde at kommunikere sine behov på. Men det er også dens eneste måde at få kontrol i et stort og forvirrende nyt miljø: Den græder, du kommer løbende til dens side – hvilket kan virke som meget kraftfulde ting, når du ellers føler dig fuldstændig magtesløs. Faktisk viser undersøgelser, at hurtigt reaktion på din babys gråd vil reducere dens gråd i det lange løb.
• Begræns overstimulering. Begræns antallet af besøgende og undgå at udsætte din baby for nye oplevelser i stimulerende miljøer, især sidst på eftermiddagen og tidlig aften. Se, hvordan din baby reagerer på bestemte stimuli – og undgå enhver, der synes at overstimulere babyen.
• Skab ro. Prøv at gøre dit barns miljø roligt og fredeligt – det kan hjælpe den til at slappe af. Dæmp lysene, tal eller syng i beroligende toner (eller tal slet ikke) og hold anden støj og forstyrrelser på et minimum.

Hvis du har mistanke om mave-tarmproblemer:

• Læg et let tryk på babys mave. Nogle kolikbørn finder lindring, når der lægges et let tryk på maven – og kraften ved berøring alene kan være meget beroligende for både forældre og barn. Så læg dit spædbarn med forsiden nedad på dit skød eller oprejst med maven mod din skulder, eller prøv “kolikbæring”, hvor din lille ligger med forsiden nedad med maven hvilende på din arm. Gnid eller klap derefter forsigtigt dens ryg, mens du holder den.
• Prøv at bøvse med baby. Hvis din babys utrøstelige kræsenhed skyldes tarmgas, vil bøvsen nogle gange hjælpe med at lindre smerten. Sørg for, at du bøvser regelmæssigt med din baby.
• Dråber mod tarmgas. Undersøgelser har vist, at reduktion af tarmgas kan reducere ubehaget (og gråden). Du kan evt. høre din børnelæge, om det er værd at prøve specielle dråber lavet med simethicon. De virker ved at bryde gasbobler op og kan lindre din babys symptomer. Selvom forskning endnu ikke har vist, at denne behandling definitivt hjælper med kolik, kan det være, at jeres læge synes, det er værd at prøve.
• Overvej probiotika. Probiotiske dråber kan potentielt bremse gråden hos nogle spædbørn med kolik, sandsynligvis fordi de letter maveproblemer (probiotiske bakterier vokser naturligt i fordøjelseskanalen og hjælper med at fremme tarmens sundhed). Forskningen på dette område er også meget begrænset, men tjek med din børnelæge for at høre, om du bør give det en chance. Læs evt. mere om probiotika her.

Det var nogle af det bedste råd jeg kunne finde på nettet til mødre med kolikbørn!

Jeg har længe interesseret mig for sundhed (derfor denne blog!) og især sunde fødevarer. For et stykke tid siden faldt jeg over udtrykket “funktionelle fødevarer”, som straks fangede min opmærksomhed. 

Funktionelle fødevarer indeholder høje niveauer af biologisk aktive komponenter, der giver sundhedsmæssige fordele ud over den grundlæggende ernæring. Eksempler på funktionelle fødevarer kan være:

• havre og byg, der indeholder beta-glucaner, og kan forbedre blodsukkerkontrollen og reducere blodkolesterolet.
• kogte tomater, som indeholder fytokemisk lycopen, og kan reducere risikoen for prostata- og livmoderhalskræft.
• yoghurt og andre kultiverede mælkeprodukter, der indeholder mælkesyrebakterier, og kan forbedre tarmsystemets funktion. Faktisk er de potentielle fordele ved yoghurt og andre fødevarer, der indeholder levende organismer, så mange, at de danner en særlig undergruppe af funktionelle fødevarer: probiotiske fødevarer.

 

Mælkesyrebakteriernes probiotiske effekt

Længe før udtrykket “probiotisk” fandtes, foreslog Elie Metchnikoff – en berømt Nobelprismodtager – i 1908, at årsagen til, at Balkanbønderne levede lange liv, var at de drak mælk, der var gæret med Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus thermophilus. Han fremsatte en teori om, at disse bakterier ville undertrykke de såkaldte “putrefaktive fermenteringer”, hvilket medfører en bedre sundhed og favoriserer en lang levetid. Hans ideer skabte stor interesse for den rolle, som mikrofloraen i tarmene spiller for vores sundhed, hvilket i dag er et emne, der får mere opmærksomhed end nogensinde.

I dag undersøger man de mange potentielle sundhedsmæssige fordele ved probiotiske bakterier, fordi man mener, at de både kan forbedre den mikrobielle balance i tarmen og styrke immunsystemet.

Probiotika defineres som “levende mikroorganismer, der, når de administreres i tilstrækkelige mængder, giver en sundhedsfordel hos værten”¹,². En af de mest betydningsfulde grupper af probiotiske organismer er mælkesyrebakterierne.

 

Hvad er mælkesyrebakterier egentlig?

Mælkesyrebakterier producerer mælkesyre som deres hovedprodukt. De er findes i naturen – i jord, grøntsager, kød, mælk og menneskekroppen. Mange anvendes i fermenterede mejeriprodukter. Streptococcus thermophilus (S. thermophilus) og Lactobacillus bulgaricus (L. bulgaricus) er de to bakterier, der skal bruges, når man fremstille ryoghurt. Mange yoghurter indeholder også Lactobacillus acidophilus (L. acidophilus) og Bifidobacterium bifidus (B. bifidus). Lactobacillus casei (L. casei) findes ofte i oste. Alle disse bakteriearter anses for at være probiotiske.

Disse arter kan yderligere klassificeres i underarter, varianter og stammer. Vanskeligheden ved at identificere og klassificere stammer har kompliceret forskningen på området, da fordele kun kan vedrøre bestemte stammer.

Hvad gør en bakterie probiotisk?

For at bakterier skal have probiotisk effekt, skal de være i stand til at overleve både mavesyrerne (med en pH helt ned til 1,5) og galdesyrerne (med en pH helt ned til 2). Dette gør sig gældende for de fleste mælkesyrebakterier.

For det andet skal bakterierne nå tarmene i tilstrækkelige mængder for at have en effekt. Det krævede mængde afhænger af belastningen og den sundhedsmæssige fordel, der undersøges. Det minimale effektive niveau for individuelle bakterier og specifikke sundhedsmæssige fordele, er vigtige emner, der aktivt forskes i dag.

Bakterierne må i nogle tilfælde skulle være i stand til at klæbe til tarmvæggen (såkaldt “implantation”) og kunne kolonisere disse, for at en virkning opnås. Sherwood Gorbach – en af opdagerne af Lactobacillus GG – har udtalt følgende: “Vores forskning i de foregående 20 år havde klart fastslået, at implantation i tarmen var det kritiske træk, som en stamme skal have for at påvirke tarmmiljøet …”³. Andre hævder dog, at kontinuerlig transit (som når man f.eks. vedvarende spiser probiotiske fødevarer) er et alternativ til organismernes implantation og kolonisering.

 

De specifikke egenskaber

Der er forsket meget i mælkesyrebakteriernes specfikke probiotiske egenskaber, men der er fortsat mange mekanismer og sammenhænge, som er ukendte. At bevise at en specifik mælkesyrebakterie har en bestemt egenskab i forhold til menneskets sundhed, er en meget vanskelig opgave, idet menneskets helbred kan påvirkes af mange forskellige faktorer og omstændigheder.

I dag undersøger man mælkesyrebakteriernes probiotiske virkning i forhold til følgende aspekter af helbredet:

• Fordøjelse af laktose
• Diarré
• Virkning på immunforsvaret
• Kolesteroltallet
• Forstoppelse
• Tyktarmskræft
• Urinvejsinfektioner
• Mavesår

Det er vigtigt at understrege, at man endnu ikke ved, om mælkesyrebakterier kan bruges til at forebygge eller behandle disse sygdomme, men at man aktivt forsker i, om de kan have en virkning på dem⁴.

 

Hvilke mælkesyrebakterier bør man vælge?

I min søgen på nettet om hvilke kosttilskud med mælkesyrebakterier man bør vælge, faldt jeg over to gode guides på dansk^5,6 og enkelte på engelsk også. Men det overordnede budskab i forhold til valg af kosttilskud er, at man bør prøve sig frem over en længere periode og mærke efter om det enkelte kosttilskud har en effekt eller ej. Hvor lang tid man skal vente før man skifter til et nyt tilskud, har jeg desværre ikke kunne finde svar på, men jeg personligt tror jeg, at jeg holder mig til en måneds tid eller lignende.

Ja, som overskriften siger; min datter har desværre børneeksem 🙁 

Jeg har selv døjet med sygdommen fra jeg var helt lille og frem til teeangeårene hvor den heldigvis forsvandt. Men jeg ved hvor meget arbejde, der ligger i at behandle symptomerne. Cremer, cremer og atter cremer. Gamle husråd der kun virker i begrænset omfang. Og cremer, cremer og flere cremer. Jeg troede jeg havde været dem alle igennem indtil jeg fandt hjemmesiden børneeksem.dk!

Jeg blev noget overrasket over hvor mange nye cremer, der er kommet, siden jeg var lille. Min mor har fortalt mig, at jeg heldigvis ikke var så slemt ramt som så mange andre og at symptomerne altid var milde. Det er heldigvis også tilfældet med min datter. Jeg tror helt sikkert hun har arvet det fra mig, fordi der ikke er nogle i min mands familie, der har eller har haft sygdommen.

Anyways, jeg har været hos lægen med min datter. Der fik vi at vide, at vi i det daglige skal smøre med noget fugtighedscreme og i perioder med udbrud skal bruge creme med binyrebarkhormon. Indtilvidere ser det ud til at virke, så jeg tror vi “slipper billigt” 🙂

Jeg har siddet og læst en del på nettet om både årsager, symptomer og behandling, og er noget overrasket over, at man ikke kender de egentlige årsager til sygdommen. Der er mange studier, men det virker som om, at man endnu ikke er kommet helt til bunds i årsagerne.

Derudover virker det som om, at der er meget stor forskel på, hvad der virker bedst i de enkelte tilfælde. Nogle sværger til en creme, andre til en anden og igen andre til en helt tredje. Hvis de to cremer jeg anvender nu pludselig ikke virker længere, går jeg til lægen igen. Her forestiller jeg mig, at han nok henviser mig til en hudlæge og så må vi jo tage den derfra.

Et andet aspekt omkring cremerne er, at jeg fornemmer, at nogle måske anvender dem for meget eller anvender dem forkert. Jeg har f.eks. læst, at altid skal smøre ifølge lægens anvisninger, og virkelig passe på med at smøre for lidt eller for meget. Man må heller ikke pludselig stoppe med at smøre i en periode, fordi man f.eks. er på ferie el.lign.

På facebook fandt jeg en gruppe for forældre til børn med børneeksem, hvor jeg kan se, at der er mange, der er MEGET frustrerede over sygdommen. Det er klart, når symptomerne er så slemme, som de er, og det oven i købet er ens lille barn, det går ud over. Samtidig kan jeg også selv føle den magtesløshed, som mange af de andre forældre føler. Hvis bare man kunne kurere sygdommen…

Jeg har også læst, at nogle forældre har held med at behandle sygdommen ved hjælp af kostomlægning – dvs. at sygdommen forsvinder helt, når kosten omlægges! Det er i hvert fald noget jeg vil læse videre om, og – hvis jeg finder frem til noget spændende – dele mine erfaringer om her.

Hvis du har gode råd til at behandling af børneeksem, hører jeg meget gerne fra dig i kommentarfeltet nedenfor. Alle råd er værdsatte!

Jeg har længe luret på, at købe mig en bøtte kokosolie for at se effekten på min hud og mit hår. En af mine bedste veninder har fortalt mig om de mange vidunderlige resultater hun har oplevet med olien, så forleden tænkte jeg, at det var tide at give olien en chance.

Jeg har læst en del omkring på nettet – både på dansk og engelsk – for at blive klog på, hvordan olien virker og hvordan man bruger den. Man bliver jo altid en smule skeptisk, når man hører en masse “mirakel-historier” om helseprodukter som f.eks. olier. Og læser man på nettet, er der fyldt med lovende historier om kokosolie!

Den bedste artikel jeg har kunne finde på dansk var denne artikel om kokosolie, som dog tager noget tid at komme igennem 🙂

På engelsk skal man godt nok pløje igennem alverdens mirakelvås, men der findes alligevel en del interessante artikler, hvis man leder længe nok. De mest interessante og seriøse artikler jeg endte med at finde var wikipedias artikel, Harvards artikel og WebMDs artikel. Der var også Dr. Mercola artikel, men mit billede af ham har altid været, at han er en lidt “edgy” læge, der kun er ude på at tjene penge (ligesom f.eks. Dr. Axe) og i en vis grad misbruger sin titel for pengenes skyld.

 

Mine resultater

Anyways, det mest interessante er ikke læsningen, men de resultater man oplever på egen krop; og her har jeg måtte sande, at jeg er blevet overrasket!

 

Huden

Min hud er blevet betydeligt blødere og mere livlig, siden jeg er begyndt at smøre den med kokosolie. Det tog et par dage før jeg for alvor kunne se forskellen, men allerede efter en uge var der ingen tvivl om, at det var kokosolien, der havde gjort underværker!

Jeg bruger især olien i ansigtet, men ind imellem også på andre dele af kroppen, som f.eks. mine ben, der har det med at udtørre. I starten var jeg bange for at olien ville fedte min hud helt vildt, men det synes jeg ikke har været et problem. Herudover dufter olien skønt, hvilket jo altid er rart 🙂

 

Håret

Jeg har også brugt olien i håret, hvilket også har givet meget positive resultater. I håret kan man meget hurtigt se og mærke forskel. Mit hår er blevet mere fyldigt og meget mere glansfuldt. Olien kan dog godt fedte i håret, hvis man bruger for meget. Fremgangsmåden jeg har brugt, har blot været 1) at vaske håret med varmt vand, 2) smøre kokosolien ind i håret og lade den sidde i ca. 20 minutter og 3) vaske olien med almindelig shampoo. Det er nemt og giver hurtige resultater!

 

Ville jeg anbefale kokosolie til andre?

Ja, bestemt! Især hvis du har lidt kedeligt, halvtørt hår – som mig 🙁

Hvad angår huden, tror jeg de fleste kan få gavn af olien, men især hvis man har tør hud.

Den kokosolie jeg brugte var Pukka kokosolie, som jeg købte hos Helsebixen. De har et stort udvalg af olier, hvilket også inkluderer adskillige kokosolier.

Afslutningsvist vil jeg dog lige advare mod én ting; overdriv ikke mængden af olie, der bruges – hverken på huden eller i håret. Selvom jeg før nævnte, at kokosolien som jeg anvendte ikke fedtede, så kan man sagtens mærke den fedtende effekt, når man blot bruger en smule mere end nødvendigt.

Forleden da jeg sad og ledte efter kamilleolie fandt jeg en rigtig god side om æteriske olier.

I det følgende har jeg ladet mig inspirere lidt af teksten fra ovennævnte side om æteriske olier:

Æteriske olier går også under betegnelsen essentielle olier, men er i grunden ikke olier som sådan; det er faktisk planteudtræk, der i nogle tilfælde kan være opblandede med æteriske olier. De fleste af disse udtræk indeholder ikke nogle former for fedtstoffer. Det er ikke muligt at definere æteriske olier præcist, men nogle af de bedste bud er: “meget koncentrerede væsker, der kan have medicinske og kosmetiske egenskaber” samt “æteriske olier er livskraften eller sjælen i plante”.

Normalt bruges æteriske olier på 3 forskellige måder: til massage, indhalering og indtagelse. De bruges også til industrielle formål og indgår i mange forskellige produkter til kropspleje, madvarer o.lign. Her tilsætte de pga. deres egenskaber, men også smag eller duft kan være en grund til at tilsætte dem. Hovedformålene med at anvende olier er at pleje kroppen og forbedre velværet.

Mange af de æteriske olier er virksomme over for bakterier, virus og svampe. Disse virkninger har betydet, at man i mange tusinde år har brugt dem medicinsk. Virkningerne har også bidraget til at gøre de æteriske olier til centrale indgrediener i hår- og hudplejeprodukter.

Der findes mange videnskabelige studier, der har kunne påvise, at de æteriske olier kan hjælpe kroppen til at slappe af, når man inhalerer dem. Dette er det basale koncept i aromaterapien. I et enkelt studie har man også påvist, at aromaterapi bl.a. kan forbedre bestemte dele af hukommelsen (under de rette forhold). 

Herudover skal man huske på, at alle æteriske olier har potentielle bivirkninger og at olierne – selvom de er helt naturlige – fortsat er skrappe sager, der i nogle tilfælde kan være skadelige for helbredet. I praksis kan bivirkninger f.eks. være hudirritation, når man bruger dem lokalt på huden, samt mavegener eller sure opstød, når man indtager dem.

Som kostvejleder bliver jeg ofte spurgt om, hvad den sundeste kosttype er. Her er nogle af mine tanker om emnet.

Hvad er den bedste kost?

For et stykke tid siden, lavede jeg en række interviews med forskellige selvudnævnte sundhedsguruer og fagfolk fra sundhedsområdet (heriblandt en læge, en diætist og en forsker). Alt dette var et led i udviklingen af en e-bog, som dog aldrig er blevet færdig.

Det var udmattende arbejde, men samtidig lærerigt og sjovt. Og som medstifter af en virksomhed, hvis mission er at hjælpe mænd og kvinder til at lære at spise sundere, bevæge sig mere, og leve bedre – på en realistisk måde – værdsætter jeg altid nye muligheder for at hjælpe endnu flere mennesker. Det var netop dét, der var tanken med e-bogen.

Under de mange interviews spurgte jeg eksperterne om, hvilken “ernæringslejr” de tilhørte. De fleste tilhørte klart en af følgende: paleo, veganer, intermitterende faste eller “traditionel kost“. Én af de interviewede synes dog ikke, at han tilhørte nogen “lejr” og vendte spørgsmålet rundt; “hvilken lejr tilhører du?”. Og her blev ordløs. Fordi jeg havde faktisk ikke selv rigtigt overvejet spørgsmålet.

Efter længere tids tankevirksomhed, begyndte jeg at blive en smule irriteret. Ikke på de interviewede, vel at mærke. Men på mig selv. For selv efter flere måneders overvejelser, er jeg endnu ikke i stand til at komme med et klart svar på spørgsmålet. Jeg falder simpelthen ikke i en enkelt “kostlejr” og det virker meget forvirrende på de fleste mennesker, da den menneskelige hjerne godt kan lide kategorisering.

Jeg tror dog, at jeg har fundet grunden til min diffuse holdning til kost: Jeg tror ikke på, at der findes en enkelt kosttype, som er den absolut sundeste at følge for et individ hele livet igennem.

Hvis man tilbringer tid nok med tilstrækkeligt mange klienter – ligesom jeg gør hver dag – vil man sandsynligvis få den samme holdning (med tiden). For klienterne er meget forskellige og har meget forskellige baggrunde og muligheder – her er f.eks. et par overvejelser:

• Fysik: Nogle klienter er høje og tynde. Andre er korte og tætbyggede.
• Kød: Nogle klienter spiser masser af kød hver dag. Andre spiser intet kød overhovedet.
• Kost: Nogle klienter spiser kun færdigpakkede fødevarer. Andre spiser kun naturlige, økologiske, hele fødevarer.
• Budget: Nogle klienter kommer til os med et utroligt lille budget. Andre kommer med et ubegrænset budget.
• Viden: Nogle klienter er hengivne tilhængere af bestemte kostvaner og ved meget om ernæring. Andre har meget lidt viden om ernæring generelt.
• Tid: Nogle har masser af ledig tid til at dyrke deres sundhed. Andre har meget lidt tid til deres sundhed.

Jeg håber dette giver et lille indblik i de mange mennesketyper, man arbejder med som kostvejleder. Der er simpelthen ingen måde, jeg vil være i stand til at hjælpe alle de forskellige mennesker, hvis jeg stædigt fastholdt én kosttype som den absolut foretrukne for alle.

Forestil dig følgende scenarie:

“Jeg ved, du har et super lavt madbudget, men hvis du sælger din bil, vil du være i stand til at få råd til de økologiske fødevarer, vi anbefaler i vores program. Det er den eneste måde at opnå dit mål på.”

eller…

“Selvfølgelig forstår jeg den moralske og etiske forpligtelse, du føler over for dyrene. Men at spise animalske fødevarer, er essentielt i vores program. Du har brug for protein og fedt. Og det var også sådan vores forfædre spiste. Så tag dig sammen, smid en bøf på grillen, og lad os få gang i en sund livsstil.”

Det holder ikke.

Opsummerende vil jeg sige, at den optimale kost – i mine øjne – skal være individuelt tilpasset og samtidig passe til det livsstadie, man befinder sig i. Der findes ingen bestemt kosttype, som passer perfekt til alle.